
Intuitionen – starten på dér hvor du ønsker at komme hen!
Hvordan du følger din intuition
Intuition er den ”mavefornemmelse” ogfølelse af noget er rigtigt uden at kunne sige rationelt hvorfor. Vi har den alle og jo mere vi sætter fokus på at følge vores intuition, jo mere mærker vi den også.
Personligt bruger jeg sten og krystaller – både ved at lægge dem på kroppen samt at gå med nogle af de spirituelle smykker jeg designer som har sten eller farver som styrker intuitionen. Du kan også benytte dig af clairvoyanter eller andre, men det bedste er at lære, hvordan du følger din intuition.
Her er nogle ideer til hvordan du udvikler intuitionen:
Beslutninger
Du kan opveje det ene overfor det andet – rationelt komme op med fordele og ulemper, men kan stadig være i tvivl. Det er her du mærker efter ved at sætte dig stille ned og mærke ”hvad føles rigtigt” uden rationelle forklaringer. Det tager tid at fremme fokus på intuitionen og følge den, men i sidste ende mærker du, at ”følelserne” er meget vigtige, når du skal tage beslutninger.
Valg
Du skal vælge mellem noget – fx middag på en restaurant. Prøv at se på menuen og så tage det første der tiltrækker dig – det uanset om du spiser pågældende ret eller andre ikke kan lide det du vælger eller om du overhoved har smagt det før. Vær ikke bange for at følge dine valg, du vil få styrke jo mere du følger din intuition.
Spørgsmål
Luk øjnene og stil dig selv et spørgsmål. Det første der kommer op er ganske givet din intuition med mindre du er meget stresset og hovedet flyder over med tanker.
Meditere
Skriv først et spørgsmål ned.
Sæt dig ned i 15 minutter og luk alt ude. Luk øjnene, træk vejret og giv slip på tankerne så godt du kan. Glem spørgsmålet – det drejer sig om at få sindsro. Når tiden er gået – se så på spørgsmålet og skriv det første svar ned der kommer. Du har været i kontakt med dig selv på et dybere plan og dermed i bedre kontakt med dine følelser og intuition.
Lyt til din mavefornemmelse
Der er en grund til at det hedder mavefornemmelse. Prøv at mærke efter i maven næste gang du er i tvivl eller står overfor et valg/en beslutning. Vores frygt sætter sig også i maven – den kan stå i vejen for mavefornemmelsen, men kan sagtens også være en indikator til at noget er forkert.
Skriv i en INTUITIONS dagbog hver dag
Sæt dig ned hver dag og tænk på noget eller nogen som du kan gætte på. Du skal ikke handle på det. Fokusér på sætninger som ”jeg føler at…” og ”min intuition fortæller mig, at…”. Hvis der er fornemmelser og følelser forbundet med dine svar – fx fysisk ubehag, billeder osv. – så skriv dem ned. Du kan gå tilbage i din Intuitions dagbog og se hvor mange gange du havde ret. Det vil styrke din tro på dig selv og det du føler.
Brug højre hjernehalvdel
Intuitionen er i højre hjernehalvdel som er den samme side som kontrollerer non-verbal, holistiske tanker og udtryk. Derfor kan du være mere aktiv for at ”arbejde med” din intuition ved at danse, være kreativ, male og visualisere.
Brug healende smykker og sten
Som nævnt kan healende krystaller og sten hjælpe med at forbedre din intuition og uddybe din indre fornemmelse. Mine favorit sten for intuition – dem som jeg arbejder med for at styrke og åbne min intuition er – amethyst og quarts krystal. Du kan holde de healende krystaller i din hånd mens du sidder stille ned eller placere én af stenene på dit 3. øje i 10-20 minutter.
Nemmere og smukkere er at tage et smykke på med amethyst og quarts – så er du i berøring med stenen hele tiden samt mindes om dit fokus – at styrke og følge din intuition. Jeg har et nyt smykkesæt der styrker og manifesterer INTUITIONEN i webshoppen i slutningen af juni. Glæd dig
I webshoppen lige nu er smykkesæt ”intuition” med halskæde og armbånd i indigo farven, der styrker intuitionen – begge dele med en smuk fransk perle. Øreringene er med lilla swarovski. Skabt til dig som vil manifestere et ønske om at mærke intuitionen. Smykkerne kan købes hver for sig.
Start med at gøre som beskrevet – så har du et startskud til hvordan du følger din intuition. God fornøjelse. Skriv endelig nedenfor om dine erfaringer med at styrke intuitionen.

