
Månedens tema er renselse – og her har du 5 måder at rense krop og sind fordi det skal være enkelt at starte på en frisk.
Jeg elsker tiden her hvor alt lysner og fødes på ny. Har du det mon også sådan? Der skal ske noget her i foråret, vi skal åbne op for udendørslivet igen og se på smuk natur, himmel og blomster.
1.Mantra
Mantra er et ord eller sætning som får din bevidsthed til at have fokus på noget bestemt. Mantra kan rense sindet for mudder og give et frisk syn på tilværelsen.Morgen, middag og aften mantra giver virkelig noget power, og du kan læse lidt mere om det i mit tidligere indlæg Giv din dag endnu mere glæde
2. Krystaller/sten/farver
Krystaller, sten og bestemte farver har en virkning på din krop og har været brugt i mange tusinde år til healing. Det gode ved krystaller og sten er, at du kan blot bære dem på kroppen (en sten i lommen eller i form af smykker) og de virker. Du finder den sten/krystal/farve som du enten tiltrækkes af eller vælger én hvor du ved hvad virkningen er. Du kan læse mere om farvers betydning i mit indlæg Farvers betydning for spirituel udvikling
De fleste af mine smykker er designet med krystaller og sten og jeg lægger vægt på at du skal tiltrækkes af smykket, fordi du synes det er smukt … og måske har lige netop det smykke en større betydning om du ved det eller ej.
Min kollektion “HARMONI” består af chakra smykker og 4 tema smykkesæt som lægger vægt på at have fokus på bestemte områder som der ønskes fokus på. De er her
3. Indre renselse af kroppen
Det skal der til! Noget der renser din krop indefra. Så alle urenheder fjernes og din krop kan ånde igen.
Du kan vælge at drikke en juice om dagen eller gå på en “udrensnings-kur”.
Her kan du læse om “detox” kure mv. på Ninkas Detox blog – hun har spændende udrensnings-kurser og skriver også på sin blog, hvordan du kan udrense derhjemme.Jeg blev helt høj af at læse hendes blog, så hop over nu og se mere! Ninka har desuden de smukkeste tanker om at leve med mening og formål.
4. Dagbog
Jeg har nævnt det før – skriv dine tanker, følelser og drømme ned. Brug 10 minutter om dagen – og se hvad der sker. Skriv fx den første gang løs i 10 minutter for at få alle følelser og gamle ophobninger ud af systemet. Så er du klar til at bygge op. Dernæst skriv hvad du har lyst til at forandre, hvordan du vil gøre, hvad du har af drømme osv. Det er jeg “også” afhængig af. Det kræver så lidt – og giver så stor udbytte.
5. Vand

Visualiser vandfald
Ja, vand – så enkelt er det. Drik masser af rent vand. Stå i bruseren og lad vandet strømme ned over dig og forestil dig du står i et vandfald og bliver renset. Det er så dejligt.
Hvad tænker du om at rense dig for at starte på en frisk? Jeg vil gerne høre om du har nogle ideer?

Forårsrengøring og renselse af din krop og sind

