Du ved at Julegaverne skal købes, maden skal forberedes, dugen stryges og du selv i orden. I stedet for at planlægge og gå i gang, så laver du alt muligt andet – checker mails, sociale medier, ser videoer og surfer på forums. Du ved du “burde” gå i gang, men du føler ikke du gider noget.
Vi kender alle “udsættelses-fænomenet”. Vi øsler vores fritid væk og ignorerer vigtige opgaver som skal gøres – og måske det er for sent pludseligt.
Lad ikke det overtage dit liv. I julen er det specielt vigtigt at planlægge i god tid.
Her er 10 trin til at overkomme at udsætte tingene:
1. Lav en liste over alt det du skal nå (mål)og dernæst en liste hvor målene er sat ned i del-mål= mindre mål. Små mål er nemmere at overkomme!
2. Ændre på dine omgivelser. Det betyder meget hvordan der er hvor du bor. Sørg for at du føler dig godt tilpas – måske skal der ryddes op.
3. Skriv detaljeret ned hvornår dine små skal være nået.
4. Sørg for at holde pc’eren slukket eller lav nogle af de små opgaver først – aftal fx 2 opgaver og så 15 minutter PC.
5. Vær sammen med mennesker som inspirerer dig til at handle.
6. Få en veninde til at gøre det samme og vær sammen om at nå jeres opgaver.
7. Fortæl andre om dine mål.
8. Vær sikker på at alle dine opgaver/mål er nødvendige.
9. Lad være med at komplicere tingene for meget. I sidste ende drejer det sig om at komme i gang. Planlægningsværktøj og strategier hjælper meget, men skal ikke være en undskyldning for at handle.
10. Kom i gang – tag 1 ting – gør den – ros dig selv – og tag så den næste. Du vil finde stor tilfredshed i at komme i gang.
På fredag får du lister til at planlægge julen med.
Det er en “julegave liste” så du har overblik over dem du skal give julegaver, en julemenu liste, julefrokost liste, en julemiddags liste og en almindelige to-do liste. Se her på bloggen fredag den 21. november.
