Kære Boho kvinde.
Besøg min stand på Ledreborg Livsstilsmarked i Pinsen. Jeg er på T43 og har designet nogle nye smykker – både øreringe i krystal og en hel ny model armbånd. Vil du bestille et armbånd til levering efter pinse, så skriv til mig. De koster alle 300,- kr. og er med smukke krystaller. Du kan selv vælge farve.
Jeg er fanatisk vild med træer. De er smukke – de er symbolske – de giver energi. Prøv at stil dig op af et træ med en god stamme og omfavn det. Mærk energien. Og jeg bruger træet som symbol på min smykkeforretning. Rødderne der er ingredienserne og brikkerne i det hele. Træet er også et symbol på BOHEME LIVSSTIL for mig. Boheme livsstil som indbefatter kreativitet, anderledes livsstil, at vælge sine drømme, at bruge kunsten, bøgerne, musikken osv. i sit liv til at finde mening og sindsro.
Her er træet som halskæde vedhæng – forgyldt og i sølv.
Jeg vil elske at høre hvad der giver dig energi?

