
følg dine drømme…
Det er efter vores fotoshoot af mine smykker med fotograf Miriam McGovern og journalist studerende og model Maria Andreasdottir, at jeg kom til at tænke på det at følge sit hjerte, sine drømme og passioner.
Hvad er forskellen på at leve et liv der er tilpasset og et passioneret liv? Eller begge dele? Vi starter ofte passionerede som unge og bliver mere og mere tilpassede. De fleste gør – mange gør heldigvis ikke. Kreative kvinder er ofte passionerede hele livet – uanset om de lever af deres passion eller de gør det i deres fritid.
Jeg møder Maria og Miriam hvor de er i deres liv. I begyndelsen af 20’erne og begge følger deres hjerte. Og det varmer mit at opleve.
Maria læser til journalist og rejser væk for en periode for at opleve verden og ønsker at leve, at møde nye mennesker, nye kulturer. Hun prøver model-verdenen af og har det sjovt med det. Hun har et meget stort hjerte, det mærkes ved kontakten med hende. En kvinde som er i begyndelsen af livet og som har klare øjne mod verden og som er nærværende og til stede. Da jeg var ung var det at være “sød” noget man ville væk fra. Jeg synes det er en stor kvalitet for det gør et menneske elskeligt. Maria er så top professionel som model … og hun er bestemt også sød og meget personlig.
Miriam er færdig som fotograf og har allerede rejst meget, sidst langt væk i 4 måneder, hvor hun gerne ville blive og skal allerede afsted igen i 4 mdr. – hun brænder for det at leve et andet sted og hendes passion er foto-kunst (og mon ikke også – det at leve med hjertet?). Hendes foto er meget personlige og smukke og hun skinner selv igennem dem. Miriam er allerede meget livsklog og også nærværende og meget charmerende, sig selv og åben for omverdenen.
Når hun fotograferede mine smykker er hun 100% til stede og ønsker at få det frem der ønskes. Hun er meget professionel og sig selv.

ann wei design og Maria Andreasdottir og Miriam McGovern
Disse to kvinder er i starten af livet og de følger deres drømme og passioner.
Jeg er midt i livet og har også levet mine drømme og gør det stadig.
-rejst til Italien alene som ung og gået på universitetet, mødt en masse mennesker, rejst uden mål i hele Italien
-boet på Lampedusa – en lille bitte ø ude i havet, hvor vi levede af frisk fisk på grillen og sov under stjernerne på stranden
-taget imod mennesker på min vej og oplevede meget at være i nuet
-boede i Italien i flere år og arbejdede hvor jeg kunne
-taget en uddannelse jeg brændte for – med italiensk
-fulgt et ønske om at udvikle mig personligt fra ganske ung
-fulgt mange ønsker for en periode fordi jeg havde lyst til det: Spillede i band, sang i kor, spillede klaver, -prøvet hanggliding, windsurfet
-har og har haft mange interesser: Skrive, sy tøj, male akvarel, selvudvikling, læse masser af romaner, fotografere, litteraturfællesskaber, gospel sang, klaver,
– rejst fra jeg var ganske ung hvert år mellem 1-3 gange – på camping, på må og få – alene eller med min datter
– taget motorcykel kort
– fandt mit livsformål/mig/min ro – åndelighed – via meditation og åndeligt program
– blev smykkedesigner fordi jeg elsker det og fordi det nærer mig
– købt mit hus på Tuse Næs da jeg var single – i stedet for at betale til pension
– rejser 1-3 gange om året og de sidste 6 år alene til England hvert år – en uge i selskab med mig selv
– designer stadig smykker og min lille smykkevirksomhed vokser fordi jeg er passioneret mere end succes-fikseret
– ser stadig livet som et stort tag-selv-bord
– kunne stadig finde på at rejse 1 år til et andet land – nu med min elskelige mand
Det er aldrig for sent at få det liv du drømmer om. Hvis du er midt i livet – så gør noget andet nu!